1 Til sangmesteren; efter “Den målløse due på de fjerne steder”; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat.2 Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.3 Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.4 På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.5 Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?6 Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.7 De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.8 Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!9 Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?10 Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.11 Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.12 Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?13 På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.14 For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.